Racen

racen_med_hr

Oprindelse.

Bichon familien har været kendt og opdrættet i Europa i mange århundrede. Cubanerne har den opfattelse at Havanaisen blev bragt til deres hjemland ombord på italienske og spanske handelsskibe. Søfolkene medbragte denne sjove og kærlige lille hund til underholdning og selskab.

Hundene blev givet som gaver for at opnå vigtige realationer til overklassen i Cuba specielt i hovedstaden Havanna.

I slutningen af 18. Tallet skifter forholdene i Cuba. Aristokraterne og sukkerbaronernes magt aftager og Burgeuserne tager over. I denne periode bliver Bichon Havanaisen en accepteret del i familiens struktur og bliver pga dens elskelige væsen brugt til børneopdragelse. Den bliver brugt som vagthund, barnepige og legekammerat.

Tidligere optegnelser viser at bichonen også fantes i den Græske Oldtid. Nogle århundrede senere dukker den op i Middelhavet. Under renæssancen blev den meget fashionabel i Europa. I det 15. Og 16.

Århundrede blev den bragt til andre dele af verdenen gennem en ekspansion af det spanske imperium som på den tid dominerede det halve Europa.

Under den cubanske revolution i 1959 blev racen næsten udryddet i Cuba. Den velhavende befolkning flygtede til Usa og Florida hvor de tog deres hunde med sig.

I 1981 kom racen til Tyskland og i 1985 importeres den til Danmark.

Temperament

Havanaisen er en altid glad, legesyg og meget sjov familiehund som er yderst  børnevenlig. Den elsker at være sammen med sin familie. Meget elskelig, har et mildt væsen samt en fantastisk charmerende hyggehund.

Havanaiseren er en robust, nysgerrig lille legesyg hund. Havanaisen er lille, men har en utrolig god kondition og kan sagtens klare store udfordringer.

Racens egenskaber

Bichon Havanais er super intelligent og derfor meget lærenem. Det er en fantastisk familiehund. Idet racen ikke har 'underuld' og derfor ikke fælder så er racen meget allergivenlig. Den elsker at være sammen med sin familie, er der gang i familien så følger den trop og når familien slapper af så er den også rolig.

Udseende og størrelse

Bichon Havanais er en lille, livlig hund, kortbenet, med en lang, rigelig og blød pels, der foretrækkes bølget. Dens bevægelse er frisk og spændstig.

Skulderhøjden skal være mellem 21 til 29 cm. Kroppen skal være en smule længere end højden. Krop og benstammer skal være robust med en rundet brystkurvet.

Vægten er ca. 5-8 kg.

Hoved skal være fladt og bred med ubetydeligt eller ingen stop. Bliver gradvis og kun ganske lidt smallere udefter mod næsen, men er hverken spidst eller brat afskåret.

Tænderne - skal være saksebid. Øjnene skal være store og mandelformede og meget mørke til sort.

Ørene skal være ansat relativt højt og hænger ned langs kinderne, så de danner en lille fold, der løfter dem en smule ud. De ender i en let markeret spids. De er beklædt med pels med lange frynser. Ørerne må hverken stå ud fra hovedet eller ligge helt fladt til kinderne.

Halen bæres over ryggen, velbøjet, men ikke som en grisehale, halepelsen skal være beklædt med lange frønser af silkeblød pels.

Pelsen skal være meget lang (12 til 18 cm hos en voksen hund), blød, fladtliggende eller bølget og kan danne lukkede krøller. Enhver form for klipning, tilretning af pelsens længde eller fjernelse af hår er forbudt. Undtagelser: Pelsen på poterne kan soigneres, pandehåret kan afkortes lidt, så det ikke dækker øjnene, og pelsen på næsepartiet kan ligeledes rettes til, men det foretrækkes at man lader pelsen stå naturligt.. Alle farver er tilladt.

Farven sjældent fuldstændigt rent hvid; fawn i alle afskygninger, sort, havannabrun, tobaksbrun og rødbrun. Der tillades aftegninger i de nævnte farver.

© copyright © Kennel Pretty Ice 2014